Romkugler uden gluten, kalorierlet

For at lave 14 små romkugler skal du bruge:
65 g. hasselnødder
240 g. sorte bønner (1 dåse)
70 g. kokosolie (3 spsk)
30 g. kakaopulver (4 spsk)
50 g. glutenfri havregryn (5 spsk)
3 spsk sukrin, der er næsten uden kalorier

Rist nødderne i ovnen på 200 grader i 15 min.
Rul dem i et rent hviskestykke, så de mister skallen.
Hak dem fint, så du kan rulle romkuglerne i dem. Du kan også bruge andre nødder, eller kokos.

Blend ingredienserne eller brug en håndmixer eller foodprocesser til det.

Form kuglerne og rul dem i nødderne - et godt alternativ, når sukkertrangen melder sig!

I alt: 1220 kcal
Normal romkugle:
425 kcal/100 g.
37,17% mindre kalorietung

Ingredienser

Romkugler skal altså ikke være sunde, skriver min gode ven Jesper, da jeg poster denne opskrift. Og det kan han jo have ret i. Men helt ærligt, jeg synes de her smager bedre end dem jeg køber hos bageren! Og når de så oven i købet er sundere, fordi de ikke er lavet af dagsgammelt wienerbrød, og indeholder færre kalorier end normale romkugler, så kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke skulle lave dem! ;) Jeg håber også du kan lide dem <3

Carla <3