Hvidløgsrejer med broccolini og grønkåls salat

Til 2 personer:

1 pakke broccolini (jeg køber mine på nemlig.com)
olivenolie
en pose rå vannamei rejer 500 g.
en rød chili
2 fed hvidløg
salt og peber

Salat:
1/2 pose grønkål skyllet og skåret
en dåse bønner, her har jeg brugt kedney
1 rødløg

Dressing:
2 spsk peanutbutter
saft fra 1 lime
en håndfuld koriander
1 dl. vand
3 spsk soya
1 spsk honning
2 dl. kokosmælk

Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
Skyl broccolinierne og læg dem i et fad med bagepapir.
Vend dem i olivenolie, salt, peber.
Bag dem i 15 min. til de er lidt brændte her og der, men selvfølgelig ikke totalt brændte..!:)

Mens broccolinierne (hedder de det i flertal?!) er i ovnen, blander du salaten med bønnerne og blender ingredienserne til dressingen, og blander det hele sammen i en stor skål.

Så steger du de optøede rejer, som du lige skal vride i hænderne, så de ikke er alt for våde.

Brug helst en metalpande (min er fra IKEA) uden teflon, da disse kan opnå en meget højere varme. Varm panden op, hæld rigeligt olie på og vent til olien damper lidt. Så lægges rejerne på, sammen med finthakket chili og presset hvidløg. Steg dem i 3-4 min.

Tag dem af panden, og anret dem sammen med broccolini, og en skål salat. Hæld det overskydende fedtstof med hvidløg og chili i, ud over de bagte broccolini.

Ingredienser

Jeg elsker når man får tre forskellige ting til aftensmad. Det er altså lidt luksus, synes jeg. Og rejer er jo bare fantastiske. Der er lidt af det hele i retten - fedtfattig protein fra rejerne, grøntager og stivelse fra bønnerne. Og fedt fra olien. Et sundt og velsmagende aftenmåltid.

Carla <3

Om Carla

Abonnement

Lydfiler

Livestream

1:1 coaching

© 2020 

by Carla Mickelborg

Spørgsmål & udmeldelse