Tabouleh salat med kikærter og tahindressing
1 portion tabouleh salat
Kcal: 460
Ingredienser
Tabouleh salat
120 g kikærter
35 g bulgur
2 store tomater
½ agurk
1 forårsløg
2 håndfuld mynte
1 håndfuld bredbladet persille
1 citron
Dressing
1 spsk lys tahin
2 spsk vand
1 fed hvidløg
Saft fra ½ citron
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Kog bulgur efter pakkens anvisning.
Dræn kikærterne.
Hak persille, mynte og forårsløg fint. Tomater og agurk hakkes i grove tern.
Vend alle ingredienserne sammen med den kogte bulgur samt saften fra citronen.
Lav dressingen ved at røre alle ingredienser sammen – smag til med salt og peber.
Servér til salaten.
Det er faktisk utroligt så hurtigt det går med at lave denne ret - selvom der skal hakkes lidt. Og smagen er bare kapow! Så und dig selv at lav din frokost i ro og mad, enten om morgenen eller midt på dagen, hvis du har mulighed for det. Du fortjener gode friske råvarer, og at sidde ned uden forstyrrelser og spise din mad. Husk det i dag, og nyd hver en bid.