Om Carla

Abonnement

Lydfiler

Livestream

1:1 coaching

© 2019 

by Carla Mickelborg

Spørgsmål 

Pasta med bagte cherrytomater

1 portion pasta

Kcal: 485

Ingredienser

Pastaret

50 g pasta

15 cherrytomater

1 fed hvidløg

1 spsk oregano

1 spsk timian

1 spsk olivenolie

2 spsk cremefraiche, 9 % (18 % kan også bruges)

Salt og friskkværnet peber

½ citron, saften

 

Topping

1 spsk pinjekerner

2 spsk parmesanost, revet

Frisk basilikum

 

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 140° varmluft.

 

Halvér cherrytomaterne og vend dem med 1 spsk olivenolie i en pose. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt, peber og et presset hvidløg. Bages i 45 min.

 

Rist pinjekerner på en tør pande ved svag varme, til de er lettere gyldne.

 

Kog pasta efter pakkens anvisning. Lad ca. 1 dl af den pastaens kogevand blive i gryden. Tilsæt cremefraiche, halvdelen af de bagte tomater og friske krydderurter. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

Anret pastaen i en skål og top med den resterende halvdel bagte tomater, ristede pinjekerner, parmesanost og frisk basilikum.

 

Jeg har lige spist denne vidunderlige ret, og er simpelthen så mæt og glad. Jeg tror især delen med, at man skal vente 45 min. til tomaterne har fået den umami som tomater får, når de bliver bagt over længere tid, gør, at man i tankerne forbereder sig til virkelig at nyde retten. Pinjekernerne bliver imellemtiden ristet på panden, pastaen bliver kogt al dente og urterne skæres ud i små smagsfulde stykker. 

Normalt har jeg for vane at spise imens jeg laver mad, hvilket gør, at jeg bliver mæt inden den rigtig gode mad kommer på bordet. I dag har jeg bare drukket vand, og nydt maden når den var klar. Det er jeg så glad for. Håber også du vil prøve det samme.

Carla <3